Gnav
De fleste kender udtrykket at »melde hus forbi«. Det betyder noget i retning af »Det må I andre om«, men de færreste er vist klar over dette mundhelds oprindelse. Det stammer fra et spil, Gnav, som var meget populært i 1800-årene. At det var almindelig kendt, er der mange eksempler på. I »Peters jul« hedder det: »Jo vi kan lugte, at Karen bager/mens vi spiller Gnav om peberkager«. Og fra den lidt tungere afdeling: »I åndens verden går det som i gnavspil«, skriver Søren Kierkegaard i sin bog »Frygt og bæven« fra 1843.
Af Redaktionen
Gnavspillet fandtes som brikspil, hvor billeder og tal var påklæbet undersiden af smukt drejede træbrikker. En billigudgave kunne fås i form af klippeark, hvor man selv skulle klistre billederne på korkpropper. Endelig var der mange forskellige kortudgaver i handelen. Spillet består af 42 kort med 21 forskellige motiver, hvert motiv optræder altså to gange. Foruden en talrække fra 0 til 12 er der nogle billedkort, og det er dem, der sætter kolorit på spillet. Gøgen er den højest rangerende, derpå følger dragonen, katten, hesten, huset, vasen, uglen og til sidst narren, som er den allerlaveste. Han lever i-midlertid op til sit navn ved – under særlige omstændigheder – at ændre status og blive den højeste.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2001:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Den rødskjoldede
Oluf
Ragnarok
Mennesker i dødens flammer
