
Glemte gyder
Et utal af smalle stræder, gyder og smågange skar sig gennem byen på kryds og tværs indtil Københavns første store brand i 1728 (se Skalk 1996:6). De fleste er i dag forsvundet, men et svagt ekko af dem kan opfanges i skriftlige kilder som jordebøger, skøder og mandtalslister. Her omtales navne som Klokkerhøjen, Det lille Fiskerstræde, Endeløsstræde, Anders Sværfejers Gang, Hundehuset, Jochum Trompeters Gang, Niels Islændinges Gang og mange flere.
Af Hanne Fabricius - Litt: H. Fabricius: Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København bd. 1-2 (2006, 2007). www.tyra.dk

Efter branden benyttede man lejligheden til at omlægge byens gamle gadenet radikalt, især i kvarteret mellem Gammeltorv og den nuværende Rådhusplads, hvor ilden var opstået. Man sløjfede størstedelen af de gamle gader, hvoraf mange havde middelalderlige rødder. Rækker af nye huse blev anlagt oven på de gamle trafikårer, og den nuværende Frederiksberggade blev anlagt med udgangspunkt i Gammeltorv. Andre steder i byen rettede man blot de bugtede gader ud, mens andre blev udvidet til næsten dobbelt bredde. Omtrent resten af de områder, der slap for ilden, forsvandt mere eller mindre ved byens næste storbrand 1795 (se Skalk 2006:1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2007:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Ribersalt

Mosens skatte

Deres bedste brænde

Linjeregning

