Glasvejen

Langs handelsvejene fulgte tanker og idéer. Her i bladet har den enæggede ragekniv, klapstole og den hesteforspændte tohjulede vogn været omtalt, de afspejler idéer og teknologi, som omkring 1400 f.Kr. blev bragt til Norden helt fra det østlige Middelhav (se Skalk 2008:2 og 2014:3). Nogle forskere har antydet, at elementer i den nordiske bronzealders solreligion kan skyldes påvirkninger fra egyptisk religion (se Skalk 1999:5). Andre har været mere forsigtige: tilsyneladende beslægtede religiøse motiver kan godt opstå uafhængigt af hinanden.

Rav og guld var andre råmaterialer af største betydning i bronzealderen, men hertil kommer endnu et, som ligesom er blevet overset i den ellers så veludforskede bronzealder. Det er glas, som optræder i form af glasperler. Fra ældre bronzealder, mellem ca. 1400 og 1100 f.Kr., kender vi et antal glasperler i nordiske gravfund – ja slet ikke så få endda. Da et fint fund fra Ry for en del år siden blev præsenteret (se Skalk 1974:6), blev antallet ganske vist anslået til at være mindre end ti. En nøjere gennemgang af fundene fra Danmark og Slesvig-Holsten viser dog, at der kendes 292 glasperler (fra 51 fund) fra denne tid. Perlerne er ganske små, højst et par cm i diameter og er som oftest blå.

Nye analysemetoder har givet håndgribelige vidnesbyrd om bronzealderens vidtrækkende forbindelser, og det er ikke nogen overdrivelse at tale om en sensation. Tråde kan nu trækkes fra Danmark i nord og direkte til både Egypten og Mesopotamien.

Det er overhovedet ikke nogen nyhed, at der er glasperler i gravfundene fra ældre bronzealder – de har været kendt, lige så længe omhyggelige udgravninger har fundet sted. Nationalmuseets Sophus Müller skrev i 1882, at de blå perler kunne stamme fra Orienten, og han nævner, at perler af ganske samme art kendes fra Egypten. Senere blev forskerne mere forsigtige og usikre. Når man ikke vidste, hvor de kom fra, kunne man heller ikke sige noget om forbindelsesvejene. Den perlekyndige konservator Torben Sode knyttede kontakten, som gav et gennembrud: Det nye er, at nu kan vi sige noget om disse perler.

I et samarbejde mellem Moesgaard Museum, Nationalmuseet og Institut de Recherche sur les Archaéomatériaux under det franske nationale center for videnskab CNRS, l’Université d’Orléans er 23 danske glasperlefund nu blevet udvalgt og analyseret. 20 af dem er fra Nationalmuseet, to er fra Moesgaard Museum og et er fra Odense Bys Museer. Det franske forskningscenter har de nyeste spektrometre, der uden indgreb kan aflæse den kemiske sammensætning af forhistoriske genstande, herunder glas. Vi skal ikke her komme ind på de nærmere tekniske detaljer, men blot nævne, at analysemetoden er en variant af plasma-massespektrometri, som involverer brug af laser.