Genopfundne økser
Øksehoveder fremstillet af kronhjortens gevir og skæftet på et træskaft er normalt noget, som man forbinder med jægerstenalderens genstandsinventar. Undersøgelser har vist, at de blev brugt ved arbejde i træ, men særligt fint ornamenterede stykker har antagelig også haft mere symbolske funktioner.
Af Lise Frost og Mogens Bo Henriksen
Hjortetaksøkserne forsvandt ud af genstandsinventaret med bondestenalderen omkring 4000 f.Kr., men dukkede overraskende op igen i bronzealderen mere end 2.000 år senere. Nu havde økserne en lidt anderledes udformning og især en anden ornamentik. Denne udvikling kan ikke kun iagttages i Danmark, for hjortetaksøkser forekommer over store dele af det nordvestlige og det centrale, østlige Europa i bronzealderen. Selv i en tid, hvor bronze var det foretrukne råstof til redskaber, herunder økser, kom hjortetaksøkser til at spille en ikke uvæsentlig, men hidtil nærmest overset rolle.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dolktid (2350 til 1701)
Udgave: Skalk 2019:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
