Gennemskuelige kar?
Vindueskar er sjældne lerkar med et eller flere glasskår fra romerske eller frankiske drikkeglas i karvæggen eller i bunden. Karrene dateres til romersk- og ældre germansk jernalder (1. til 6. årh. e.Kr.) og fandtes i hele Germanien, dvs. det nuværende område bestående af de nordlige Nederlandene, Tyskland, Polen, flere østeuropæiske lande samt Skandinavien. Derudover medbragte Angelsakserne karrene til England, og man kender også til få vindueskar fra Frankrig, hvor de blev fremstillet af frankerne. Det første vindueskar blev fundet i slutningen af det 18. århundrede ved Stenstad i Norge, der dengang var en del af kongerriget Danmark. Karret blev derfor sendt til Nationalmuseet i København, hvor det stadig opbevares. Fra det øjeblik at det norske Stenstadkar blev fundet, til opdagelsen af et vindueskar her i landet, skulle der gå næsten to århundrede. I denne periode fandt arkæologer lerkar med glasskår i de fleste omkringliggende lande, mens vi herhjemme ingen fandt. Dette ændredes i begyndelsen af 1960`erne, da man ved Drengsted i Sønderjylland fandt et fragmenteret lerbæger med glasskår i bunden. Karret blev præsenteret af Olfert Voss i Skalk (1962:3), og siden da er flere lerkar med glasskår dukket op af den danske muld.
Af Freerk Oldenburger
Et af de aspekter, der har optaget mange forskere, drejer sig om vindueskarrenes formål. Nogle mener, at der er tale om glasefterligninger, mens andre argumenterer for, at glasskår blev tilføjet for at gøre lerkar mere værdifulde. Glasskårene er ligeledes blevet tolket som magiske amuletter, som reparationer og som inspektionsvinduer, så den der drak af et vindueskar, kunne inspicere dets indhold. En sidste teori, som skal nævnes her er, om karrene havde et rituelt formål? Dette skal ses i lyset af, at flere vindueskar blev brugt som gravurner, og her kunne der være en forestilling om, at vinduerne skulle hjælpe de afdødes sjæle med at undslippe urnene.
Periode: Jernalder, Romersk jernalder
Udgave: Skalk 2017:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
