Genbrugte kirker

Med reformationen blev klostrene overflødige; nogle nedbrødes, og resten overgik til anden brug. Også kirker og kapeller, i byerne såvel som i landdistrikterne, blev der gjort indhug i, for en dels vedkommende i forbindelse med sognesammenlægninger. Det var almindeligt dengang, at materialerne fra en nedrevet bygning blev genanvendt, og kirkerne dannede ingen undtagelse; træværket kunne tilpasses andre huse og murstenene renses for mørtel og ligeledes genbruges. De romanske (tidligmiddelalderlige) kirkers granitkvadre var særligt anvendelige, de var overordentligt vejrbestandige, og mange af dem blev til sokler i grundmurede teglstensbygninger eller fodsten i bindingsværkshuse. Adskilligt er naturligvis forsvundet i tidens løb, endt som skærver eller blevet tildækket ved niveauændringer, men der er stadig meget tilbage. (Fig. 1)

Af Peter Bavnshøj