
Genbrugte kirker
Med reformationen blev klostrene overflødige; nogle nedbrødes, og resten overgik til anden brug. Også kirker og kapeller, i byerne såvel som i landdistrikterne, blev der gjort indhug i, for en dels vedkommende i forbindelse med sognesammenlægninger. Det var almindeligt dengang, at materialerne fra en nedrevet bygning blev genanvendt, og kirkerne dannede ingen undtagelse; træværket kunne tilpasses andre huse og murstenene renses for mørtel og ligeledes genbruges. De romanske (tidligmiddelalderlige) kirkers granitkvadre var særligt anvendelige, de var overordentligt vejrbestandige, og mange af dem blev til sokler i grundmurede teglstensbygninger eller fodsten i bindingsværkshuse. Adskilligt er naturligvis forsvundet i tidens løb, endt som skærver eller blevet tildækket ved niveauændringer, men der er stadig meget tilbage. (Fig. 1)
Af Peter Bavnshøj

Navnlig godsejerne har været ude efter disse sten, der egnede sig så godt til herskabsbyggeri, og mange fine stenhuggerarbejder er i den forbindelse endt rundt om på herregårdene. Alt, hvad vore bevarede kirkebygninger ejer af sådanne kunstværker, bliver i disse år nøje registreret gennem storværket Danmarks Kirker. Herregårdsmaterialet er der kun lejlighedsvis rørt ved, men turen kommer vel også engang til det. (Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1994:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





