Gemt og glemt

Det vil ikke være Skalks læsere ubekendt, at der i første halvdel af 1980’erne blev foretaget en række udgravninger i det indre Kolding, der hvor den oprindelige by har ligget. Som altid, når der graves i danske middelalderbyers metertykke kulturlag, var der rigtig mange fund, mest de for dateringen så vigtige potteskår, men også mere usædvanlige ting. Et knivskaft formet som en kvindelig falkejæger, et solur fra 1500- årene og en lidt ældre nyredolk har tidligere været præsenteret her i bladet. Det er ting, der enten er tabt eller kastet bort som værdiløse, og at vi i dag tillægger dem betydning, skyldes udelukkende alderen, anvendelsen eller udførelsens kvalitet.

Af Vivi Jensen

Det, der her skal omtales, hører ikke til småtingsafdelingen og er aldrig blevet kasseret. Det har i samtiden repræsenteret en værdi, der var værd at bevare – ikke mindst i tider, hvor krig gjorde tilværelsen vanskelig og farlig.

Egentlig var vi kommet lidt på afveje. Det, der interesserede os, var gode uforstyrrede middelalderlag, så vi havde på forhånd, ved at studere brandtaksationer og nyere byggesager, prøvet at undgå steder, hvor der har været kældre; de plejer nemlig at være gravet gennem affaldslagene, helt ned i urørt jord. Den grund, vi sommeren 1984 satte skovlen i, skulle efter alle beregninger være aldeles kælderfri, men det var den ikke: der, hvor der ifølge vore undersøgelser skulle være urørt kulturjord, viste sig et stensat og brolagt rum fyldt med murbrokker og andet af mindre interesse. Brandtaksationerne i Kolding er bevaret fra engang i 1700-årene, så kælderen måtte være ældre end den tid, men vi antog, at den var rømmet før tilfyldningen og ventede ikke de store fund. Tømningen lod vi af økonomiske grunde udføre med gravemaskine. (Fig. 1)

Udgave: Skalk 1992:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.