Gæstfrihed

Ved midsommertid 1609 så beboerne langs vestkysten af Thy et skib nærme sig, og da det gjorde anstalter til landgang, og man blev klar over, at der var engelske soldater om bord, vakte det ikke ringe bestyrtelse. Kunne der være udbrudt krig, eller var der tale om et plyndringstogt? Baggrunden var nu en anden, men situationen udviklede sig alligevel dramatisk. I en beretning nedskrevet året efter har en unavngiven englænder fortalt om sine oplevelser.

Af Redaktionen

Billede

Soldaterskibet var ét blandt flere, som fragtede engelske lejetropper til Sverige, hvis konge havde hvervet dem til sin igangværende krig mod Polen og Rusland. I Nordsøen løb man ind i uvejr, og den derved opståede forsinkelse medførte knaphed på fødevarer, hvorfor soldaterne krævede at få nye forsyninger om bord. Skipperen lod hele styrken på 300 mand gå i land, men selv stak han til alles overraskelse af med skibet. De efterladte krigskarle mødte ikke megen forståelse for deres problemer i den lokale befolkning, som var fyldt med mistro og tilmed stærkt bevæbnet. Havde ikke lensmanden i Vestervig, Jørgen Lunge, lagt sig imellem, ville det – beretter vor ukendte soldat – være endt i blodbad. Lensmanden gjorde det klart, at i et tilfælde som dette måtte afgørelsen om, hvad der videre skulle ske, ligge hos kongen. Indtil den forelå, skulle soldaterne indkvarteres rundt om på gårdene – for en sikkerheds skyld fordelt over hele egnen. Det skete, men bønderne var yderst mistænksomme – i særdeleshed efter at liere fremmede skibe havde vist sig ud for kysten.

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 1987:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.