Gæster på Rygen

Med den danske erobring af Rygen indledtes kristningen af øens indbyggere, de hedenske raner af slavisk herkomst. Dette foretagende blev overladt Roskilde bispestol, der lod indrette en curia principalis, altså et hovedsæde, hvorfra landprovsten som bispens stedfortræder kunne styre de kirkelige anliggender. Som hjemsted for denne provstegård valgtes Ralswiek, der ligger ved en lille vig i Jasmunder bugten, som nordfra skærer sig dybt ind i øen. I dag er det en landsby, hvis store fortid i middelalderen ikke skinner igennem ved første blik. En firkantet bygning med tykke mure og dybe kælderhvælvinger, der går under navnet det »gamle slot«, er ikke den oprindelige provstegård, men indeholder vistnok rester af en efterfølger fra det 14. – 15. århundrede på samme sted, og hertil slutter sig en bygning opført af den svenske feltmarskal Wrangel, der var Rygens guvernør efter trediveårskrigen. Skriftlige kilder oplyser intet om, hvorfor den alt andet end verdensfjerne biskop Absalon foretrak netop dette sted som centrum for øens kirkelige administration, men det var næppe i første række på grund af dets idylliske beliggenhed, nok snarere fordi det netop var et midtpunkt. Herfra kunne man hurtigt enten til lands eller vands nå alle dele af den fligede ø – ikke uvæsentligt, når de kirkelige afgifter skulle inddrives – og herfra fragtedes da også »biskopsrugen« pr skib til Danmark. (Fig. 1). Men noget kunne tyde på, at stedet kun genopstod efter en Tornerosesøvn, og at det tidligere havde spillet en ikke ringe økonomisk rolle.