Gåsepennen

De mange gæs blev holdt for at spises, men også for at skaffe fjer og dun til dyner og puder. Pastor L. M. Wedel skrev 1793: »Gåsen er næsten uundværlig for os danske, især for dens fjer til sengeklæder. Når man regner 48-50 pund fjer til en opredt seng, så kræves dertil 200 gæs – «. Fjerene havde dog også andre anvendelsesmuligheder. Man brugte dem som tandstikkere og piberensere og som pensel, når brødene skulle bestryges med olie, før de sattes i ovnen. De lange stive svingfjer kunne samles til en støvekost, og de ribbede skafter var, når de blev snøret i bundter, velegnede som kar- og grydeskrubber.

De store vingefjer havde gennem århundreder haft en helt speciel anvendelse, nemlig som skriveredskaber. Bedst egnede var venstre sides nr 2, 3 og 4, men andre svingfjer, gæssene tabte på marken om sommeren, kunne også bruges. Med en særlig pennekniv skar man enden af fjerskaftet skråt af (Fig. 1).