Gård til borg

Den formodede gravhøj blev i slutningen af 1960’erne undersøgt af Nationalmuseet, og det viste sig overraskende, at den slet ikke var fra oldtiden, men opført i middelalder og ikke over nogen afdød person. Det nærliggende voldsted kom også i søgelyset. Nationalmuseet ønskede en undersøgelse, Roskilde amtskommune og Solrød kommune søgte beskæftigelse til deres unge arbejdsløse. De to synspunkter lod sig forene, Fortidsmindeforvaltningen og Køge museum ydede støtte, og udgravningen kom igang. Den har – periodevis – stået på gennem tre år med resultater, der i hvert fald i én henseende må siges at være ret opsigtsvækkende.

En række søgegrøfter, som indledningsvis blev gravet, tjente det formål at få oversigt over bebyggelsens udstrækning, der ikke uden videre fremgik af luftfotografiet. (Fig. 1). De tre anlæg – kirken, højen og voldstedet – ligger på et »næs«, som mod syd omsluttes af Møllebækken, mens nordsiden er landfast. Vandløbet må sin ringe størrelse til trods have haft forsvarsmæssig betydning, i hvert fald har man suppleret det ved nord om borgen, fra bakkens østside til dens vestside, at anlægge en ydre voldgrav, der ganske vist også var af beskedent format, nærmest kun et system af grøfter mellem forskellige sumpede lavninger, men som i hvert fald har forvandlet halvøen til en slags ø. (Fig. 2). Dennes størrelse var 32.000 m2, og heraf optog den egentlige borg med voldgrav og vold ca en femtedel. Højen, som har ligget i randen af hovedborgen, viste sig ved nærmere eftersyn også at være omgivet af en voldgrav, og der kan herefter ikke være tvivl om, at den må tolkes som en »motte«, et separat forsvarsværk med tårn, beregnet på tilbagetrækning i nødsituationer. Lige syd for hovedborgen, i det område, vi nu må betegne som forborgen, lå så kirken med kirkegård tæt ud til bækløbet.