Gådefulde ringgrøfter

Dybsø er nu fredet og har kun i ringe grad været opdyrket i nyere tid. Den udgør et landskabeligt kulturhistorisk »arkiv« af stenalderbopladser samt tomter af gårde, som nævnes i Roskildebispens jordebog fra 1370’erne og sidst i 1682 ved en opmåling til matriklen. Gårdbrugene har efterladt et velbevaret system af højryggede agre ned over øen.

Nordligst på øen, nær stranden, ses 11 ringformede grøfter. Anlæggene er cirkulære med et tværmål på 5 til 8,5 m. De to største er dog af mere oval form med mål på 8,4 × 7 m og 8,5 × 8 m. Bredden af grøfterne, som de ses i dag er mellem 45 og 60 cm.

Som det synes af fotoet af en af ringgrøfterne, er den ikke særlig dyb, men under bunden af den nuværende grøft findes der ca. 50 cm fyld, som øverst er tørveagtigt og nederst som gytje. I den nederste del ses mørnede trærester med spor af bearbejdning af økse og sav. Grøftens bund bestod af fint sand med sten op til størrelse som en knyttet hånd. Det blev tolket som en oprindelig strandvoldsdannelse.

Der har været forskellige forklaringer på anlæggene. Dybsø hører til Vejlø sogn. Sognets præst gennem mange år, den historisk interesserede Frants Nielsen, havde det udmærkede princip hvert år at besøge hele sit sogn, herunder den da ubeboede Dybsø, hvor han dyrkede sine arkæologiske interesser. Frants Nielsen tolkede ringgrøfterne som anlæg for hestetrukken æltning af ler til klining af bindingsværkshuse, måske Dybsøs nedlagte gårde. Denne tolkning forekommer ikke særlig logisk, dels på grund af anlæggenes ringe størrelse og dels på grund af afstanden på godt 600 m til det nærmeste ler i Humlebakke.