Fynske dødehuse
Det hænder, når man undersøger oldtidsgrave, at der viser sig stolpehuller eller andre spor af en overbygning, som har ligget i fri luft, en slags kapel rejst over graven. Sådanne fund er sjældne, men fænomenet kan have været mere almindeligt, end vi aner, for tegningerne i jorden er langtfra altid særligt tydelige. Dødehuse plejer man at kalde disse konstruktioner, men i virkeligheden ved vi meget lidt om, hvordan de har set ud og været brugt, og da de har optrådt til meget forskellige tider, fra ældre stenalder og fremefter, må man regne med, at både form og brug har varieret betydeligt. Fra en enkelt periode, romersk jernalder, foreligger dog efterhånden så mange eksempler, at der begynder at tegne sig et billede. De fleste stammer fra Syd- og Vestjylland, men i de senere år er også Fyn kommet med. (Fig. 1)
Af Konrad Lambertsen
Tre af de fynske anlæg viser tydelige fællestræk; findestederne er Bytoften syd for Langeskov, Køstrup på Nordvestfyn og Møllegårdsmarken ved Broholm. Hvert »hus« tegnes af otte stolpehuller, anbragt så at de danner en rektangulær figur. Bytoften-huset var godt tre meter langt og indeholdt to af ploven noget ødelagte urnegrave, den ene placeret lige i midten; datering: yngre romertid. Der var ingen andre grave i umiddelbar nærhed, men et stykke derfra er tidligere undersøgt en gravplads, som har været i funktion samtidig med dødehuset. Køstrup-anlægget, det næste i rækken, var af omtrent samme størrelse som det på Bytoften; der blev ikke fundet nogen grav, men en sådan kan være bortpløjet. I hvert fald lå hustomten i udkanten af en brandgravplads, og da de nærmest- stående urner i denne tilhørte yngre romertid, kan man med en vis sandsynlighed lade denne datering gælde også for huset. Det tredje dødehus – på Møllegårdsmarken – var noget større, godt fem meter langt, men i øvrigt helt som de andre. Her fandtes en grav, men denne gang uden urne, blot ligbålets rester skrabet sammen i en bunke ved hustomtens ene ende. Nogle få genstande – skår og en klump bronze fra en på bålet smeltet metalting – giver mulighed for en varsom datering: igen yngre romertid. Også dette anlæg befandt sig i udkanten af en gravplads, hvad vi straks skal vende tilbage til.
De jyske dødehuse fra romertid svarer i alt væsentligt til de fynske, det er rektangulære eller tilnærmet kvadratiske anlæg placeret i udkanten af gravpladsen. I et tilfælde er der dobbelt stolpeindramning og i et andet, huset i Dejbjerg (se Skalk 1991:3), en særlig opbygning omkring graven. Dejbjerghuset stammer fra tiden tæt omkring Kristi fødsel og hører altså til de ældste inden for denne gruppe. Dødehusene fra romersk jernalder og specielt de tre fynske er for nylig blevet skriftligt behandlet (Mogens Bo Henriksen i Fynske Minder 1991), men siden er der kommet endnu et fund, og da det adskiller sig en del fra de andre, kan der være grund til at se nærmere på det. Findestedet er også her Møllegårdsmarken.
Denne oldtidsgravplads er ikke blot stor, men simpelthen den største, der er undersøgt i Danmark. De første udgravninger her blev foretaget af godsejer N. F. B. Sehested til Broholm, en af dansk arkæologis pionerer, i årene 1875-81. Senere har Erling Albrectsen fra Fyns Stiftsmuseum fortsat arbejdet (se Skalk 1961:2 og 1962:3), og nu graves der igen af Odense-museet, denne gang med henblik på at gøre undersøgelsen færdig. Der er til dato fremdraget 2200 grave, overvejende fra romersk jernalder. De er med få undtagelser alle brandgrave. (Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 1992:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
