Fynsk guldalder
For 50 år siden udsendte Johannes Brøndsted sit store trebindsværk Danmarks Oldtid. Det var et for sin tid fremragende arbejde og fik da også en fortjent succes. Til dets fortrin hører de mange udbredelseskort, der giver spændende overblik og undertiden ligefrem kan fortælle historie – det gælder således det her gengivne, som viser spredningen af guldfund fra ældre germansk jernalder, tiden ca 400-600. Blikket falder straks på Sydøstfyn, og man spørger sig, hvad i alverden, der kan være foregået inden for dette lille landområde – nogenlunde svarende til Gudme herred – som har givet anledning til en så overvældende rigdom? Det kunne man dengang kun gætte på, og det gjorde man. Allerede 1915 skrev Carl Neergaard, at grunden til den ulige fordeling af det fynske oldtidsguld må være, at bestemte egne »i modsætning til de omliggende landområder har huset en særlig velhavende, talrig og fremstående befolkning« – og det kan man jo kun være enig med ham i.
Af Karsten Kjer Michaelsen og Per O. Thomsen
I dag kan vi give en noget mere fyldestgørende forklaring, der er nemlig sket en hel del på den arkæologiske front i årene, der er gået, siden Brøndsted skrev sin bog. For det første er der kommet mange flere guldfund – og sølvfund med for den sags skyld, de hører nemlig også med i billedet. Dernæst er der undersøgt tre betydningsfulde anlægsgrupper, nemlig en gravplads og to bopladser, alle af en størrelse langt ud over det almindelige. Flere institutioner, først og fremmest museerne i Odense og Svendborg samt Nationalmuseet, har gennem det sidste tiår i et stort anlagt samarbejde og med rundhåndet støtte fra en kendt skibsreder taget sig af disse anliggender. Det er baggrunden for det billede, vi nu ser os i stand til at opridse.
Allerede i yngre romersk jernalder (ca år 200-400) fornemmer man vågnende kræfter i det sydøstfynske. Det er dog ikke så meget ædelmetaller, der præger fundene fra den tid, mere de sjældne indførte brugsting, som det ikke var hver mands sag at få fingre i. De fortæller om udbredt velstand og danner en passende optakt til den »guldalder«, som snart efter indfinder sig. Der er ikke andetsteds i Skandinavien iagttaget en rigdom, kvantitativt som kvalitativt, i det arkæologiske materiale, der kan sidestilles med den, som rådede i Gudme herred inden for perioden 200-550. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 1993:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
