Frisisk klæde
En vis Ermoldus Nigellus fortæller i slutningen af 700-årene om frisiske købmænd, som kom til Elsass, hvor de byttede farvet klæde og rav for træ, vin og korn. Det er første gang, det frisiske klæde (pallium fresonicum) nævnes, men snart høres der mere om det, og man forstår, der var tale om en efterspurgt vare. En munk fra klosteret Skt Gallen fortæller, at Karl den Store sendte stoffet som gave til kaliffen Harun al-Raschid i Baghdad, og at Karls søn og efterfølger, Ludvig den Fromme, skænkede kapper af farvet friserklæde til sine hoffolk – dog ikke de allerfornemste, til dem var der kostbare udenlandske dragter. At det frisiske klæde blev forhandlet af friserne turde være indlysende, knap så sikkert er det, om det også blev fremstillet af dem, det kunne jo være produceret i naboområderne, Flandern eller Sydengland. Der er tidligere af historikere ført en ret livlig diskussion om disse spørgsmål.
Af Lise Bender Jørgensen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
I 1938 kom arkæologien ind i billedet gennem den svenske forsker Agnes Geijers fremlæggelse af det store tekstilmateriale fra Björkö i Mälaren, vikingetidens Birka. Hun foreslog, at en række meget fine kamgarnsstoffer af stærkt standardiseret karakter kunne være identiske med det berømte friserklæde (Fig. 1). Denne tolkning holdt stand til 1950, hvor den danske tekstilekspert Margrethe Hald gjorde opmærksom på nogle syriske stoffer fra 2. – 3. århundrede, der minder stærkt om Birka-fundene – så stærkt, at hun trods aldersforskellen på 5-600 år mente, at Birkaklædet kunne være importeret fra Orienten, som netop Sverige havde livlig forbindelse med under vikingetiden. Denne teori blev efterhånden almindeligt accepteret – selv Agnes Geijer tilsluttede sig den – og sådan forblev det i nogle år. Næste udspil kom fra den engelske arkæolog E. Carus-Wilson, som forslagsvis identificerede Birkastofferne med en klædetype kaldet Haberget, der omtales i flere engelske og franske kilder fra 11-1200-årene. Senest har den norske arkæolog Anne Stine Ingstad antaget, at Birkaklædet kunne være engelsk-irsk. I mange norske vikingetidsgrave optræder nemlig stoffer af denne type sammen med sager fra de britiske øer.
Udgave: Skalk 1985:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
