Freja i frihedskrigen

Søfarten spillede en stor rolle for Åbenrå i forrige århundrede. Mange familier havde medlemmer, der var søfolk eller beskæftiget med skibsbyggeri. Andre virkede som løsarbejdere og handelsbetjente for skibsredere og købmænd. Antallet af fartøjer hjemmehørende i Åbenrå var måske ikke specielt imponerende, men der var det særlige ved skibene, at de fleste var temmelig store. De sejlede på verdenshavene, og her spillede Sydamerika en stor rolle. Der var meget for søfolkene at fortælle om efter en sådan rejse. (Fig. 1)

Af Per Nielsen

Billede

I slutningen af 1700-årene havde England mistet tretten af sine kolonier i Nordamerika, dem som herefter kaldtes Amerikas forenede Stater (U. S. A.), og få år senere løsrev oprørere i den franske koloni Saint Domingue deres land og navngav det Haiti. Det blev de første selvstændige lande i Amerika efter europæernes erobring af verdensdelene på den anden side oceanet, men nogle år senere, omkring 1824, var også det spanske herredømme i Sydamerika ved at svinde ind. Mod nord havde den store republik Colombia taget form med navn efter selve Columbus, og mod syd var Argentina, Paraguay og Chile fulgt efter. Den spanske konge var reelt kun overhoved i Peru, hvor der imidlertid foregik kampe mellem republikanere og royalister. Alt dette var naturligvis ikke sket uden modstand fra spansk side. Under en over ti år lang konflikt, der dels bestod i lokale borgerkrige, dels i stridigheder og kampe mellem sydamerikanere og spaniere, havde der udviklet sig en form for søkrig. Da de, som stræbte efter magten i de spanske kolonier, ingen krigsskibe havde, måtte de klare sig på anden vis. Privatejede fartøjer udstyredes med et kaperbrev fra oprørslederne. (Fig. 2)

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1995:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.