Fra musefanger til modedyr

Rundt i Europa skriver flere og flere lande under på forbud mod pelsdyravl. Måske er det startskuddet til, at pelsdyr bag tremmer snart er fortid. Det giver anledning til at kaste et blik på en gren af den danske pelsdyravlshistorie, som vi af og til møder, når der laves udgravninger i middelalderbyernes tykke og righoldige kulturlag. Kulturlagene indeholder ofte store mængder af dyreknogler. Knoglerne er sporene efter menneskers måltider, men viser også, at dyrene ikke kun blev udnyttet som fødekilde. Man forarbejdede huderne til læder, mens knoglematerialet blev omarbejdet til kamme og redskaber. Intet gik til spilde, så de store dyreknogler blev også anvendt som vejfyld.

Blandt de mange knogler fra ko, ged, får og gris støder vi også på knogler fra andre husdyr, nemlig hund og kat. Hunden har også dengang både været følgesvend og brugsdyr som jagt- eller vagthund. Der har også været omstrejfende hunde i byen, som levede af affald og var med til at holde byens rottebestand nede. Kattene har også fungeret som både nyttedyr og kæledyr, men på kattens knogler – særligt kranierne – finder vi sporene af en udnyttelse, som for nutidens mennesker kan forekomme overraskende. Man har aflivet og pelset kattene for at udnytte den flotte, bløde og varme pels. Det ser ovenikøbet ud til at have været en almindelig praksis, da fænomenet er konstateret arkæologisk i mange middelalderbyer.