Fra klosterets perifiri

I almindelighed forestiller man sig middelalderens klostre afgrænset fra verden med omløbende mure, og det skal nok være rigtigt, selv om indtrykket vist mest stammer fra endnu eksisterende klosteranlæg, hvor denne form for indhegning er typisk. »Klosterarkæologerne« har haft deres interesser vendt mod de centrale anlæg: bygningerne omkring den lukkede klostergård og kirken. Undersøgelser i periferien er der sjældent blevet lejlighed til. At sådanne kan være lønnende, viser de udgravninger, som i 1976-78 blev foretaget i Løgumkloster nord for Tønder. Der blev her gjort højst uventede og mærkelige fund.

Af Niels Sterum