
Fra bord til brønd – et glimt af jernalderens middagsbord
Et meget velbevaret, drejet træbæger dukkede op i en brønd nær Randers. Et sjældent fund fra jernalderen, der kan fortælle os nyt om oldtidens service.
Af Martin Risvig og Mikkel Hedegaard Mandrup

I arkæologien er det ganske ofte sådan, at det er det, man umuligt kunne have forudset, der ender med at være det mest interessante. Sådan blev det også da Museum Østjyllands arkæologer i 2021 begyndte udgravningen af en lokalitet kaldet Bjellerup Ladegård beliggende i Dronningborg ved Randers. Lokaliteten rummede intensive bebyggelsesspor fra førromersk jernalder og frem til germansk jernalder. Det var særligt denne udvikling, som vi først og fremmest så frem til at undersøge. Ingen havde således forventet, at pladsen desuden skulle indeholde det særdeles velbevarede drejede træbæger, som præsenteres i denne artikel.
Skalk 2025:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.
Læs endnu mere om fortiden

Tyge Brahesdage

Skrinet fra Haldum

Skelettet i træet

Kongen er død

