
Forskræk dem ej
“Forskræk Dem ej, men slottet brænder.” Med disse ord vækkede tjenestepigen sin frue klokken halv fem onsdag morgen den 30. marts 1808. Slottet var Koldinghus, og fruen var oberstinde Hviid. Familien boede i den gamle amtmandsresidens i underetagen af slottets sydfløj, men siden englændernes landgang på Sjælland i august 1807 og de tidlige septemberdages bombardement af København havde landet været i krig, og oberst Hviid havde derfor måttet efterlade familien på Koldinghus, mens han selv tjente konge og fædreland. Også i Kolding havde man mærket krigen, for det gamle, forfaldne slot var blevet åbnet for indkvartering af en lille del af de ca 25.000 franske og spanske soldater, som alliancen med Napoleon havde bragt til landet, og det var desuden blevet hovedkvarter for hjælpetroppernes øverstbefalende, den franske marskal Jean-Baptiste Bema-dotte.
Af Vivi Jensen

På slottet var man bekymret for den brandfare, som de mange soldaters tilstedeværelse udgjorde, og man havde derfor udpeget seks af byens håndværksmestre, der skulle skiftes til to og to at gå brandvagt om natten. Den nat, branden opstod, havde man længe kunnet lugte røg, men man troede først, at det kom fra kakkelovnene, der havde det med at ose, når det blæste fra en bestemt retning. Det efterfølgende brandforhør viste imidlertid, at vagterne ikke havde taget deres pligter særlig alvorligt, for ingen af de to, der burde have været på vagt, havde været til stede, da det gjaldt. Murermester Søren Weile var gået hjem ved to-ti-den, angiveligt for at “hente noget til sin forfriskning”, men var ikke vendt tilbage, før han en timestid senere blev hentet af slottets portner, der fortalte, at den vistnok var rivende gal i vagtstuen. Snedkermester Beiker havde slet ikke været på vagt, for han var blevet syg, men havde glemt at sende afbud. I øvrigt havde han og de øvrige brandvagter gjort, hvad de kunne, da de var blevet tilkaldt hen på morgenstunden. Det hele lugter langt væk af forsømmelighed, men man valgte at lade den side af sagen hvile. Det var jo solide borgere, det drejede sig om.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2000:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Forbindelsen til forfædrene

Myggestik

Billedbladet

Krumvægshuset

