Forskerforeningen
Man sagde om Hans Gram, at han var »så lærd, som det er muligt, et menneske kan være«, og det var vist ikke helt ved siden af. Han var filolog og historiker, men har også strejfet naturvidenskaben, så det er forståeligt, det blev ham, der først luftede tanken om oprettelse af et Videnskabernes Selskab. Det skete 1742 over for en lille kreds af åndsfrænder, blandt dem Johan Ludvig Holstein, der stod kongen nær og dermed blev en vigtig medspiller. Forslaget faldt i god jord, og 13. november blev Det kongelige danske Videnskabernes Selskab en realitet. Det er netop 250 år siden, dette skete, og selskabet eksisterer stadig, skønt nu næppe kendt af en bredere offentlighed.
Af Redaktionen