Forsinket trosskifte

1986 kom turen til en mark ved Nordre Grødbygård, hvor gårdejer Aage Mortensen havde opsamlet skår og flintredskaber fra bondestenalderen. Forventningerne gik i retning af hustomter, men til vor overraskelse var det grave, som dukkede op, da overjorden blev fjernet. De viste sig, pænt på række, allerede i den første søgegrøft, men dybden var ikke stor; det hændte, at gravemaskinens grab strejfede et kranium. 487 grave blev det til, inden arbejdet var afsluttet. Hvis der har ligget stenalderhuse på stedet, var de totalt udslettet. Når man betænker, i hvor høj grad området har været under observation, er det utroligt, at gravpladsen ikke er blevet opdaget for længst.

Den store plads gav med sine rækker af øst-vestvendte grave straks indtryk af at være kristnes hvilested. De døde lå med hovederne i vest, som kristne skal for på opstandelsens dag at kunne rejse sig og skue den genkomne Frelser. Der var mange børn mellem de døde, hvilket sjældent er tilfældet på hedenske gravpladser. Fund af mønter med en glorieomstrålet Kristus på den ene side og kors samt runeindskrift på den anden placerer da også pladsen i Svend Estridsens regeringstid (1047-1076), hvor Bornholms kristning ifølge de skrevne kilder fandt sted. – Det må bemærkes, at der et par år tidligere, lidt syd for den store gravplads, blev fundet en mindre plads med kun 27 grave. En tysk mønt fra omkring år 1000 antyder, at denne plads kan være forløberen for den nu fundne.

Vore udgravninger i Grødby tyder på, at bebyggelsen dér jernalderen igennem har omfattet fire gårde – det samme antal som i dag – men det må dog tilføjes, at vi ikke har tomter fra alle perioder. Det er indlysende, at en så stor gravplads med en forholdsvis begrænset brugstid ikke kan være anlagt alene for Grødby-boernes skyld, den må have betjent et større område, og man ville forvente, at der har hørt en kirke til den. Åker sogn, som Grødby hører under, er blandt øens største, så man kunne forestille sig, at det var opstået ved sammenlægning af flere mindre sogne. Hvis så er, må det være sket før bygningen af den store Åkirke i slutningen af 1100-årene. (Fig. 1, fig. 2)