Forgængeren

En milsvej syd for Århus ligger herregården Moesgård, hvor i dag Moesgård Museum har til huse. Dens historie kan gennem skriftlige kilder følges tilbage til 1614, men så tidligt som ved midten af 1400-årene nævnes i Åbo Syssel en Moesgård, som kan være den her omtalte; det er blot ikke helt sikkert, da navnet er ret almindeligt. Sikkert er det, at gården på et tidspunkt har skiftet plads; hvor den nu ligger, lå tidligere landsbyen Store Fulden, men den vides nedlagt 1711, så det er vel ved den lejlighed, flytningen er sket. De nu stående bygninger blev opført senere i århundredet, de er afsat på et kort fra 1783, men en halv kilometer sydligere ses en lokalitet benævnt “Gammel Moesgaard”, så mon ikke det er her, forgængeren skal søges? Det vides, at Moesgård døjede meget under den svenske armés indkvartering i slutningen af 1650’eme. Endnu 1674 var gården stadig i en sølle forfatning med et nybygget hovedhus på kun syv fag.

Af Hans Skov

Billede

En undersøgelse af Gammel Moesgård-lo-kaliteten blev i 1998 indledt med en grundig detektorafsøgning ved Ernst Jørgensen, museets ekspert på dette særlige felt. Udbyttet var overvældende: der blev fundet godt en halv snes mønter spændende fra først i 1300-årene til begyndelsen af 1700-årene, knapper, spænder, en lille klokke, forgyldt rasleblik til seletøj, tenvægte, nøgler, dele af malmgryder og meget mere. 24 musket-og pistolkugler af bly, en støbeform til blykugler og to kanonkugler synes at være en hilsen fra de svenske tropper. Fundene viste, at der efter al sandsynlighed har ligget en gård på stedet gennem 400 år, og at den må være nedlagt omtrent på den tid, hvor det nuværende Moesgård kommer ind i billedet. Tre søgegrøfter blev gravet gennem området, men skuffelsen var stor, da der næsten ikke fremkom intakte kulturlag og fundamenter. Det så ud, som om den øverste meter af hele området var blevet endevendt fuldstændigt. Kun længst mod nord i den ene grøft fremkom noget af interesse: tre kraftige egepæle med en diameter på 25-30 cm dukkede op dybt nede i det stive undergrundsler. Dendrokronologisk datering af pælene viste, at træerne er fældet i vinteren 1395-96. Noget overblik over det anlæg, som pælene har tilhørt, var det ikke muligt at få i den smalle søgegrøft, men interessen for området var for alvor vakt, en større udgravning var nødvendig. Den blev muliggjort gennem en generøs bevilling fra C. A. C. Fonden og fandt sted i sensommeren 1999.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2000:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.