Fordi der liden fisk vanker

Udgravningen afslørede en snes hustomter og gav et meget rigt fundmateriale. Bladets allermest trofaste læsere vil kunne blade tilbage og i Skalk 1958:1 finde Hakon Bergs beretning om »en glemt fiskerby fra Kristian den Fjerdes tid«. Der er ingen grund til at gentage det dengang skrevne bortset fra selve konklusionen, der i korthed fastslår, at der på stranden i perioden ca 1550-1620 har ligget en landsby, hvis beboere ernærede sig ved fiskeri og rimeligvis lidt handel. Indbyggerne har været relativt velstående, at dømme efter fundene, hvoraf en del var luksusbetonede – vinglas, fajancer, stentøj, glaserede ovnkakler m.v. Når beboerne alligevel havde forladt pladsen, skyldtes det formentlig, at husene lå meget udsat ved højvande under forårs- og efterårsstorme, hvilket udgraverne selv fik lejlighed til at erfare. Så vidt arkæologien.

For et par år siden genoptog museet arbejdet med den glemte landsby. Mange spørgsmål var endnu ubesvarede. Ville en historisk efterforskning bringe nyt for dagen? Det gjorde den.

Før Danmark blev inddelt i amter, bestod landet af en række len, hvert med sin lensmand, der førte regnskab over kronens ejendom, sendte varer hen, hvor de behøvedes, og organiserede forsvaret i tilfælde af krig. Fra omkring 1600 er lenenes regnskaber bevaret i større udstrækning, og de udgør en fortræffelig lokalhistorisk kilde. For Tranekær len, som Langeland hørte til, er det første intakte regnskab fra 1587/88, og heri finder vi følgende bemærkning: »vintertold af dem, som er bosiddendes på Sandhagen« – hvorefter beboerne opregnes med navns nævnelse. Ligesom den nærliggende bebyggelse Bagenkop omtales Sandhagen som et fiskerleje, og regnskabet nævner kun disse to fiskerlejer på Langeland. Bagenkop ligger, hvor den altid har ligget. Sandhagen må derfor være identisk med den forsvundne landsby på sandtangen, hvis yderste del netop havde form som en hage på grund af strømaflejring ved indløbet til Magleby nor. Navnet kunne ikke passe bedre, og de i lensregnskabet opregnede personer kan altså – med en til vished grænsende sandsynlighed – regnes for beboere af de udgravede huse.

Der nævnes i alt 16 huslejebetalende mænd bosiddende på Sandhagen – det vil sige 16 husstande – og ved udgravningen blev afdækket 18 hustomter. Også det passer altså ganske godt. Hvad mere er, i de følgende års regnskaber kan vi genfinde fiskerlejet Sandhagen indtil året 1613, da stedet omtales for sidste gang. Herefter optræder kun Bagenkop. Sandhagen må, at dømme efter regnskaberne, være opgivet mellem 1613 og 1617. Udgraveren kunne ved hjælp af møntfund bestemme landsbyens nedlæggelse til omkring 1620. En bedre overensstemmelse kan næppe forlanges.

Hvem var beboerne på Sandhagen? Om Bagenkops oprindelse eksisterer forskellige beretninger, som alle lader lejet være grundlagt af fremmede fiskere, der slog sig ned på Langeland. Ifølge én kilde var det hollændere, mens en anden siger holstenere, og atter andre gør indvandrerne til alsinger. Lensregnskaberne bekræfter ikke disse overleveringer. Langt den overvejende del af de 32 mænd bosiddende i Bagenkop og Sandhagen 1587/88 har almindelige danske navne. Kun enkelte er af tysk oprindelse – Bendix Glaser, Jürgen Weffuer og Jürgen Smid. Måske er det mere end et tilfælde, at alle tre er håndværkernavne, et driftigt fiskerleje har sandsynligvis ligesom datidens købstæder haft indvandring af tyske håndværksfolk. Ser vi på navnestoffet som helhed – dansk så vel som fremmed – finder vi i det hele taget håndværkerne pænt repræsenteret i de langelandske fiskerbyer. Sandhagen havde to personer med tilnavnet væver, dertil en bager, en glaser, det vil sige glarmester, og en møller. I Bagenkop var der fire med tilnavnet smed, desuden en skrædder og en suder (skomager). Nu er det indlysende, at der i flere tilfælde er tale om et tilnavn, der er blevet slægtsnavn, Bagenkop har aldrig på samme tid haft hele fire smede i virksomhed. Alligevel er det sandsynligt, at alle de nævnte håndværk har været udøvet i fiskerlejerne. Ved udgravningen på sandtangen blev fundet påfaldende mange smedejernsbeslag, låse, søm, nagler, vinduesglas, sakse, fingerbøl og knappenåle. (Fig. 1).