Forårsløjer
Overgangsperioder har i flere tusinde år været noget, vi mennesker har markeret på forskellig vis. Især forårets komme er blevet fejret med gæk, narreri og andre drillestreger. Nogle af disse er gået i glemmebogen, mens vi stadig holder fast i andre – måske uden at tænke nærmere over deres oprindelse og betydning.
Af Seniorforsker Caroline Nyvang
Foto: Dansk Folkemindesamling 1960/012.
En lang række af de overgangsfaser, vi gennem tiden har markeret med særlige skikke, er årstidsbestemte. Skikkene kan rumme flere rituelle elementer, men forskellige former for drillerier står ofte centralt. Ifølge nogle forskere skyldes det, at overgangsperioder for en stund inviterer til, at vi vender de vante hierarkier på hovedet gennem humor.
Vi kender det f.eks. fra middelalderkarnevallet, hvorunder det kortvarigt var legitimt at latterliggøre magthaverne gennem parodi og satire.
Nytåret har også længe givet anledning til, at man gjorde grin med sine nærmeste. I 1800- og 1900-tallet kunne løjerne bestå i, at man hejste naboens trillebør op i flagstangen eller kastede en gryde mod genboens hoveddør. Senere kunne både børn og voksne finde på at smøre bilens dørhåndtag ind i tandpasta eller smide konfetti gennem brevsprækken.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Skalk 2024:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl
