Førstehjælp
Franz Lund var født 1775. Gennem en lang årrække, fra 1815 til 1846, virkede han som missionær for brødremenigheden i Christiansfeld; hans missionsmark omfattede Jylland og Fyn. På sine gamle dage fulgte han en skik, man havde i brødremenigheden, den, at man skrev en beretning om sine oplevelser livet igennem for at vise, hvad Gud havde gjort for ens sjæl. Hans bidrag fik titlen »Egenhændig beskrivelse over mit levnedsløb gennem denne verden«, og som det var naturligt for ham, og som man ventede af ham, gav han Gud æren for det meste af, hvad han kom ud for. Det glemte han i følgende erindring, som han fortæller om sin far, der var garver og skomager, men at han har gjort det i sit stille sind, er der vist ingen tvivl om.
Af Karen M. Madsen
»Fra mit fjerde år erindrer jeg endnu nøje, hvorledes jeg en dag stod og betragtede ham, mens han med en skarp kniv var i færd med at gennemskære et stykke læder. Hurtigt stak jeg min hånd ind under læderet, og forinden min fader mærkede faren, gik kniven igennem det og ind i mit håndled, så hånden blev næsten halvt skåret af. Jeg skreg højt af smerte og forfærdelse, og også fader blev meget bestyrtet, men han fattede sig dog hurtigt, hentede synål og tråd og syede såret sammen, lagde derefter et begplaster på, omviklede hånd og arm med lærredsklude og anbragte til slut et stykke stift pap omkring. Min moder måtte holde mig, mens operationen stod på, hvad der har været hårdt for hendes medfølende hjerte; jeg mindes endnu, hvorledes hun hele tiden stod med tårer i øjnene.«
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2003:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
