
Fløjtens rejse
Helvig Dietrich, der var læge i Hamborg på trediveårskrigens tid, havde gennem den saksiske diplomat Christian van Losse hørt, at den kendte danske læge og samler Ole Worm ejede en fløjte, der var blevet slugt af en dreng. Dietrich bad i et brev 26. februar 1648 om at blive nærmere underrettet om dette medicinske tilfælde, hvilket Worm gjorde i sit svarbrev 4. marts samme år (oversat fra latin af H.D. Schepelern):
Af Mogens Friis
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

»… Hvad angår den sag om fløjten, hvorom hr. von Losse har fortalt dig, så forholder det sig således, idet den unge mand, som slugte den, selv har bevidnet det med sin underskrift, som jeg har i mit værge: Da en yngling på 17 år, født i Nykøbing på Falster og elev i øverste klasse i Køge Skole samt meget musikinteresseret, spillede på fløjte foran sin husbonds dør omkring ved klokken fem om eftermiddagen, så kom der en anden af hans meddisciple, af hvem han havde fået fløjten til låns, og forlangte den tilbage, da fløjten tilhørte ham; den første bad, om han ville lade ham bruge den endnu en stund, men den anden sagde nej. Så gav den første sig til at spille på den igen, og da den anden ville give ham en lussing, slog han sin hånd så voldsomt mod såvel fløjten som munden, at fløjten blev stødt dybt ned i spiserøret, så blodet væltede ud. Den tilskadekomne forsøgte med alskens anstrengelser at gylpe den op og trække den ud med hænderne, men forgæves. Den sad fast der et kvarters tid og gled til sidst lidt efter lidt ned i maven, hvor den fremkaldte stærk smerte i højre side, idet jeg tror, den sønderrev maveåbningen; på grund af smerterne var han nødt til at lægge sig til sengs, hvor han tre hele dage igennem hverken kunne sove, spise eller drikke. På tredjedagen, omkring klokken fire om eftermiddagen, udskilte han fløjten med afføringen uden anvendelse af nogen lægemidler, men under de største smerter; den var hel og i ingen henseende forandret, som man kan få den at se hos mig. Da fløjten var udskilt, aftog smerterne efterhånden, men den dag var han hverken i stand til at spise eller drikke, hvorimod søvnen snart overmandede ham. Den næste dags morgen indtog han lidt suppe, dog ikke uden smerte på grund af beskadigelsen af spiserøret. Lidt efter lidt kom han endelig til kræfter, lever endnu og går i den samme skole. Dette har både han selv og skolens rektor bevidnet med deres underskrifter den 7. august 1647. Her får du en gengivelse af fløjtens form og størrelse i grov blyantsstreg. Lev vel.«
Udgave: Skalk 2009:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
