
Flodfund
En sjælden bifangst kom i ålejernet, da malermester Nielsen fra Mammen i 1918 stangede i Gudenåen ved Hjermind Skov øst for Bjerringbro. En velbevaret bronzedolk kom op af åens mørke vand, og den var nok et ålegilde værd. Finderen havde nu ikke meget forstand på de dele og overdrog dolken til Ferdinand Steffensen fra Ulstrup, som havde en stor oldsagssamling. I 1960 fik professor Glob den at se i Århus, hvor han gerne ville erhverve den til museet. For få år siden, i 2003, gik ønsket i opfyldelse, da Steffensens to døtre forærede stykket til Moesgård Museum.
Af Lise Frost

Hvorvidt man skal tale om en dolk eller et kortsværd, er lidt en strid om ord, eftersom våbnet med sine 30 cm’s længde kunne kaldes for begge dele. Her vil vi sige dolk. Grebet og den svajede klinge er støbt i ét, så de fem nitter på overgangen mellem fæste og klinge har ingen praktisk funktion. De er dog med til at pege på inspirationskilden, et område i Karpaterbækkenet i Rumænien. Man har kaldt dette område for den nordiske bronzealders arnested, og metalforsyninger må langs store floder som Oderen have fundet den lange vej mod nordvest.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)
Udgave: Skalk 2010:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Bæltepladehuset

Mytteri

Skuldevig

Omstridt runesten

