Flint og familieliv

Da isen trak sig tilbage fra Danmark, fulgte menneskene tæt i hælene, men det var kun strejftog disse renjægere foretog over tundraen for omkring femten tusinde år siden, og sporene efter dem er yderst sparsomme. Seks-syv årtusinder senere var klimaet mildnet, skoven og dens dyr rykket ind, og nu var landet året rundt hjemsted for en jæger-fiskerbefolkning med gode muligheder for at holde spisekammeret velforsynet. Det var i den vestsjællandske Maglemose, man omkring århundredskiftet først fandt spor af disse menneskers bopladser, og den blev navngivende for »Maglemosekulturen«, der senere har vist sig at være udbredt over store dele af Nordeuropa. Livsformen var stadig nomadeagtig, men befolkningen dog væsentlig mere talrig end i den barske efteristid. Vi kender redskaber af flint og ben, ja endog træ, ved fra affaldslagene, hvilke dyr de jagede, og hvad de samlede af nødder, frugter og anden planteføde. Når vi kommer til det mere personlige, er vi derimod ret dårligt underrettet. Hvor store var disse vandrergrupper? Hvad tænkte og troede de, og hvordan indrettede de sig i hus og hjem? Hvad det sidste angår, har de senere års fund dog givet visse oplysninger.

Af Ole Grøn

Ved Ulkestrup Lyng i den sjællandske Åmose udgravede Knud Andersen 1947 for Nationalmuseet et par hyttetomter fra Maglemosetid. De to boliger har ligget på gyngende grund, flydende halvøer, som har skudt sig ud i en delvis tilgroet sø, men denne fugtige og temmelig udsatte placering var hensigtsmæssig i sommertiden, fordi den gav let adgang til det livsnødvendige fiskeri. Det hele har en bivuakagtig karakter, men helt primitive var de to hytter nu ikke. I den bedst bevarede fandtes et rektangulært gulv på godt 4×6 meter, lagt af fyrre-, birke- og ellebark, og langs dette nedstukne håndledstykke stokke, som har dannet skelettet i væggene. I hyttens sydlige ende var der et stort, henved halvanden meter bredt, arnested, ikke stenlagt, men med et underlag af sand, der har skullet hindre, at ilden åd sig ned i gulvlagene. Pletvis fandtes spor af bregneblade, velsagtens fra sovesteder. Om hyttens øvre konstruktion kan vi kun gisne, men bark kan have spillet en rolle også som vægbeklædning; et andet fund – fra Barmosen i Sydsjælland – peger i den retning. Uden for hytten, ud mod vandkanten, der kun var et par meter borte, havde hobet sig et affaldslag op, hvilket formodentlig betyder, at indgangen har været i den retning. I udsmidslaget fandtes en velbevaret åre af hasseltræ. Fiskerne har altså haft både til disposition (fig. 1).

Udgave: Skalk 1981:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.