Fjordsejlads

Et af disse tørlagte områder er Lystrup Enge, ca 15 km nord for Århus. Her er nu marker (som i øvrigt er ved at blive inddraget til bebyggelse), men i jægerstenalderen var der en ca 5 km lang og 1 km bred, lavvandet fjord med munding ud i Århusbugten. Langs de gamle strandbredder er påvist mange og rige bopladser. En af dem, beliggende på en grusrevle langs fjordens nordkyst og dateret til Ertebølletiden, jægerstenalderens slutfase, har gennem adskillige år været under udgravning. Selve bopladsen, hvor folkene færdedes, er noget forstyrret af havet, som, efter at stedet var forladt, har lavet en del ravage, men ud for området, hvor der var rørskov på lavt vand, ligger lagene urørt med sager af flint, knogle og hjortetak – ja selv træ kan være bevaret. Et fund fremhæver sig særligt, men før det omtales, skal der gives en kort oversigt over, hvad bopladsen ellers havde at byde på.

Af beboerne selv er der kun få spor: spredte og knuste menneskeknogler – i ét tilfælde fundet sådan, at der kan være tale om en ødelagt grav. Våben og redskaber forekommer derimod talrigt, foruden naturligvis måltidsrester. Udstyret er det sædvanlige for den tids bopladser: slagstokke, hjortetaksøkser (en enkelt med fint indridsede mønstre), benspidser – og af flint: flækker, bor, pilespidser med tværæg og økser. Vi er så langt tilbage i Ertebølletiden, at de klumpede kerneøkser er helt dominerende; de bredæggede skiveøkser, fremstillet af et enkelt stort afslag, var endnu ikke kommet på mode. Af stenalderjægerens foretrukne våben, buen, er fundet et enkelt eksemplar.

I området ud for bopladsen, hvor der tidligere var vand, har stået hundredvis af tynde, tilspidsede hasselkæppe; de fleste var væltet omkuld af bølgeskvulp og isgang, men mange stod stadig, som de i sin tid var anbragt, nedstukket i havbunden, og afslørede sig som rester af fiskegårde. At fiskeriet har haft stor betydning for beboerne, viser tusindvis af fiskeknogler i affaldslaget. Den langt foretrukne fiskeart har været torsk, men også fladfisk og ål, sild, hornfisk, makrel, ulk og gedde er blevet nydt i stor stil. Som afrunding kan fortælles, at der er drevet jagt i baglandets skove; urokse, elg, vildsvin, kronhjort og rådyr er hjembragt foruden pelsdyrene odder og vildkat. Ude i fjorden er der lejlighedsvis jaget havpattedyr som øresvin og større hvaler.

Som det fremgår af ovenstående, har fjorden og dens dyreverden spillet en væsentlig rolle for den lille jægerkoloni, så det kan egentlig ikke undre, at der også blev fundet rester af en båd. Det er en stammebåd, og dem er der mange af såvel fra oldtiden som fra historisk tid, men jægerstenalderen har foreløbig kun bidraget med nogle få, og denne er ældre end de fleste – ca 1000 år ældre end to bemærkelsesværdige både fra Tybrind Vig, hvoraf den ene er omtalt Skalk 1982:4. Lystrupbåden var i flere stykker; en større del af styrbordssiden lå et par meter fra det øvrige, men tilsyneladende mangler kun agterskottet og noget af den ene ræling (Fig. 1). Det gør den ikke mindre interessant. Flertallet af de andre Ertebøllebåde er stærkt defekte, så det er vanskeligt at danne sig en forestilling om, hvordan de egentlig har set ud.