Fjordbundens skatte

Udsmidslag ved stenalderbopladser har været kendt og undersøgt i mere end hundrede år, men de seneste godt 30 år har undervandsarkæologien bidraget med mange nye og spændende fund fra den danske jægerstenalder. Som en konsekvens af istidens afslutning steg verdenshavet gennem det meste af ældre stenalder, og i løbet af Ertebøllekulturen for 6-7000 år siden nåede havet et niveau, der i store træk svarer til det nuværende. Derfor findes kultur­lagene fra denne periode i dag på forholdsvis ringe vanddybde i den sydlige del af landet, hvor landsænkning har gjort og stadig gør sig gældende.

Havets fremtrængen omdannede til stadighed landets udseende, og mange af nutidens åbne kyster lå i slutningen af jægerstenalderen beskyttet bag småøer og landtanger, der kunne fremstå som små laguner. I dette rolige farvand blev kasserede genstande og andet affald fra bopladserne indlejret i iltfattige aflejringer, hvor også let forgængeligt materiale såsom træ og finere plantedele har kunnet bevares mod senere nedbrydelse. Fundene fra disse affaldslag har blandt andet afsløret hidtil ukendte redskabstyper på grund af de exceptionelle bevaringsforhold.

Vi kender først og fremmest til Ertebøllekulturens nu undersøiske udsmidslag fra undersøgelser ved Syd- og Vestfyn (se bl.a. Skalk 1980:1 og 1982:4), men nu er tilsvarende fund også dukket op i Horsens Fjord. Her har man i mange år haft kendskab til bopladser med omlejrede kulturlag ved kysterne, men i 2008 blev Peter Astrup fra Aarhus Universitet opmærksom på velbevarede knogler og bearbejdede trægenstande på havbunden, som viste, at der var tale om lag under kraftig nedbrydning af havets strøm og bølger.