
Fjordbønder
Når man om få år kører på den jyske motorvej og drejer fra ved Århus Nord med retning mod Djursland ad det 14 km lange motorvejsforløb Søften-Skød-strup, vil nok kun de færreste vide, at der ved afkørslen til Lystrup engang lå en vigtig bebyggelse fra den tidligste bondekultur ved en ljord. Og ikke mange vil tænke over, at disse bønder skaffede sig mad på en dengang helt ny måde – for med dem kom kornet, tamsvinet og tamkvæget, bofastheden og mange andre træk, der er en selvfølge i vore dage. Denne første revolution i menneskets historie har derfor bestandig haft forskernes bevågenhed og forundring, for man kan endnu ikke forklare oprindelsen til det nye erhverv på en entydig måde.
Af Mads Ravn

Anlæggelsen af Lystrup-rundkørslen, der skal lette trafikafviklingen, gjorde det muligt for Moesgård Museum at undersøge et betydeligt areal, 3,5 hektar stort. Som forventet efter overfladeafsøgning og prøveudgravning, blev der på et næs omgivet af vådområder fundet en jemalderlandsby fra omkring Kristi fødsel. Hvad der derimod ikke var forudset, var 88 nedgravede gruber, hvor de tidlige bønder havde efterladt sig spor efter deres aktiviteter på stedet.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)
Udgave: Skalk 2005:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





