Festklædt

Vi skal tilbage til 1870’erne. Omkring midten af tiåret modtog Nationalmuseet nogle fine bornholmske oldsager fra tiden 550-800, yngre germanertid. Afsenderen var amtmand Emil Vedel, og han ledsagede tingene med oplysning om, at de var fremkommet under stenoptagning i en række lave gravhøje ved Bækkegård i Østerlars sogn. Til alt held nærede amtmanden en levende interesse for arkæologi, han foretog adskillige udgravninger på Bornholm, og Bækkegårdfundene fik ham til at se nærmere på denne gravplads. Da han 1877 afsluttede sin udgravning på stedet, var ikke mindre end 165 skeletgrave undersøgt, og udbyttet viste sig at stå mål med anstrengelserne: der var tale om et af de rigeste danske levn fra jernalderens slutperiode og ældste vikingetid. Kvindegravene indeholdt blandt andet forgyldte bronzesmykker, armringe og perlekæder, mens de gravlagte mænd kunne være udstyret med sværd, lanser, skjolde og rideudstyr. – Andre høje, ialt 50, var derimod ved Vedels ankomst så stærkt forstyrret af stenoptagning, at han anså en udgravning af disse for formålsløs.