Festernes fest

Christian 4. brugte middelalderbyens torve og pladser til billedkunst og optræden med musik, lys og lyd. Særlige optog, kaldet »inventioner«, levendegjorde klassisk historie og mytologi, og gæsterne morede sig over parodierne og de overdrevne udklædninger. Jublen ved farverne, de rige stoffer og de kunstfærdige kostbarheder var stor – og beregnet.

De gode konjunkturer i Europa, der var fulgt efter Amerikas opdagelse, kulminerede i Danmark i 1580’erne. Adelens privilegier blev stadfæstet, og kongen udstedte love, der begrænsede forbruget af importerede varer. Godserne og formuerne voksede. Tidspunket var inde for noget virkelig storslået. Christian 4.s kroning 1596 var en udvidet kopi af faderen Frederik 2.s i 1559, som igen var kopieret efter bedstefaderen Christian 3.s i 1537. Forberedelserne havde stået på længe – og i en tid uden vore dages tekniske hjælpemidler er det forbløffende, hvor ambitiøse planerne var. Præcis hvem der stod som festens hovedarrangør fremgår ikke af arkivalierne, men de officielle beskrivelser tyder på, at der forelå en uhyre detaljeret slagplan. Alene indlogering og bespisning af mange hundrede gæster og flere tusinde ekstra heste i den lille by (Københavns befolkning var på ca 20.000 i 1596) tyder på en effektivitet i forvaltningen, som vi ikke normalt forbinder med renæssancehoffet.

Christian 4. satte pris på, at der var så mange gæster som muligt, når han fejrede noget – det kastede jo glans over både festen, ham selv og kongehuset – så der blev sendt indbydelser ud mod alle verdenshjørner. Enkelte meldte afbud, således kongen af Skotland (og senere England), hans kone, Christians søster Anna, skulle barsle, men han sendte i stedet en delegation på 60. Andre undslog sig »for deres høje alderdoms skyld«, en enkelt på grund af frygt for »tyrkisk angreb på riget«, men langt de fleste tog med tak mod invitationen. De fornemme udlændinge blev mødt ved den danske grænse og ledsaget til København af danske adelsmænd, og kongen sendte skibe til Rostock og Nyborg for at sejle gæster og deres udstyr til byen. 600 soldater havde fået til opgave at overvåge staden under festen. (Fig. 1)