
Fattigmands sværd
En stor og veldokumenteret oldsagssamling er for nylig tilgået Odsherreds Museum som testamentarisk gave fra kunstmaleren Henry Bech. Det meste er flintsager opsamlet på markerne i 1950’erne, og der er mere end hundrede bopladsfund alene fra Fårevejle sogn. Navnlig stenalderens slutfase synes særdeles velrepræsenteret. Ved en gennemgang af samlingen fangedes opmærksomheden af nogle små og uanselige flintblade – eller rettere stumper af sådanne, for de er alle overbrudt, som regel endda ved begge ender. Tværsnittet er spidsovalt, bredden én til halvanden centimeter. Et enkelt af stykkerne krummer lidt, men ellers er de rette med parallelle sidekanter. Endepartiet – bevaret i nogle få tilfælde – er nærmest mejselformet, men uden den karakteristiske mejsel-æg (Fig. 1). Hvor lange stængerne oprindelig har været, kan ikke afgøres (Fig. 2).
Af Preben Rønne

Hvad kan disse stykker – otte i alt – have været brugt til? Har de fungeret som ildslagningssten, eller er det stumper af flintdolke? Nej hverken form eller størrelse passer rigtigt. Der må være tale om noget andet, og hvad dette andet er, har vi en stærk formodning om.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dolktid (2350 til 1701), Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 1986:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





