Fastelavnsris

»Den, som kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt«, har - som Piet Hein fortæller os - ikke rigtig forstået nogen af delene. Forfatteren Claudius Rosen- hoff (1804-69) må have tænkt i lignende baner, da han 1855 udsendte sit lille skrift »Fastelavn i dette (det nittende) århundrede«, i hvert fald har han beske kommentarer til løjerne, han beskriver. Rosenhoff var af samtiden anset for at være noget af en spidsborger - Heiberg ironiserer over ham i »En sjæl efter døden« - men næppe helt retfærdigt, han var nemlig samtidig frisindet og ikke bange for at kritisere myndighederne, hvilket irriterede disse og skaffede ham adskillige ubehageligheder. Vold mod mennesker såvel som mod dyr var ham meget imod, som det blandt andet fremgår af fastelavnsbogen. (Fig. 1)

Af Redaktionen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.