Farverigt glar

Christian 4. holdt sig ikke tilbage, når han var i muntert lag. I rigsråd Eske Broks dagbog fra kongens store rejse i de nordlige farvande i 1604 blev der holdt regnskab med udskejelserne. Hver dag angav et kors i dagbogen, hvor stor rusen havde været. Antallet af tværstreger angav voldsomheden; tre streger var voldsomt, men 20. juli i Bergen rakte det ikke; foruden fire tværstreger blev der tilføjet et Libera nos domine – Vorherre bevare os (se Skalk 1977:2). Fem år tidligere havde der også været kongeligt gilde i Bergen. Kancellisekretær Sivert Grubbe skrev i sin dagbog 23. juli 1599: »Kaptajnen indbød alle adelsmænd, der havde været med på rejsen, til et gilde i apotekerens, Nicolaus de Freuncks hus, og der blev vi svært beværtede. De smukkeste piger fra Bergen var til stede, og vi dansede ordentligt med dem, glade over, at vi endelig var kommet til et sted, der var efter vor smag. Til sidst, da vi havde drukket tæt og danset nok, slog vi apotekerens vinduer i stykker og drog omsorg for, at kaptajn Christian Frederiksens og alle vores våbenmærker blev isatte i dem til erindring«. Den slags animerede gilder stred ikke mod tidens normer for en monarks opførsel – og det gav arbejde til glarmesteren.

Af Jan Kock