Farlige stengrave

Stenalderens dysser og jættestuer består af moræneblokke, som er blevet slidt runde og glatte ved transporten i istidens gletchere. Med en vægt på mellem et og 20 tons var de selvsagt vanskelige at håndtere udelukkende med muskelkraft.

Første trin i byggeriet var, at sten, ler, flint og jord skulle transporteres til byggepladsen, derefter blev kammerets vægsten rejst på højkant – ikke lodrette, men med en svag hældning indad. Når mellemrummene mellem vægstenene var blevet fyldt ud med vandrette fliser, de såkaldte tørmure, og stenenes bagside var sikret med marksten og jord, kom den særligt vanskelige del af processen – nemlig placeringen af loftsstenene ovenpå vægstenene.

Spor efter dette arbejde er fundet inde i konstruktionerne i form af ramper og aftryk efter kraftige stolper. Én metode var at trække loftsstenene på ruller op ad en rampe og ind over vægstenene, hvis højde i nogle tilfælde var forøget med mindre sten. En anden metode kunne være med vægtstænger at lempe loftsstenen op på en tømmerkonstruktion i højde med de oprejste vægsten og derefter trække den ind ovenpå dem.