
Fæsted-skatten
I 2013 udpegede Museet på Sønderskov jorderne omkring landsbyen Sdr. Hygum i Sønderjylland som et af de steder, hvor der var store chancer for at gøre rige fund fra bl.a. vikingetiden. Udpegningen byggede på en gennemgang af historiske og arkæologiske spor i Vejen Kommune, og i denne gennemgang slog Sdr. Hygum sogn igennem som et af de potentielt rigere steder fra vikingetid og tidlig middelalder.
Af Bo Ejstrud og Lars Grundvad

Det, som især får Sdr. Hygum sogn til at stikke ud fra mængden er, at landsbyens kirke er usædvanlig stor for en middelalderlig landsby. Faktisk er kirken langt den største i Vejen kommune, og en af de største landsbykirker i hele Sydjylland. Fra 1300-tallets skatteliste fra Ribe Stift, den såkaldte Ribe Oldemoder, vides det, at Hygum Kirke var den landsbykirke i hele stiftet, som betalte den højeste skat. Dertil nævnes gården Holm i Kong Valdemars Jordebog fra 1230’erne. Holm gav to mark guld i skat til kongen, hvilket var et ganske højt beløb. Der var tale om en befæstet kongsgård, som lå lige syd for Sdr. Hygum. Fra førkristen tid kendes stednavnet Harreby et par kilometer i sydvestlig retning fra Hygum Kirke. Ifølge stednavneforskerne betegner navnet et gammelt helligsted, et ’hørg’, og er dermed på sin vis den funktionelle forgænger til den senere sognekirke. Og endelig kendes en guldhalskæde udført i Jellingstil, som blev fundet sydvest for Sdr. Hygum mellem Fæsted og Harreby i 1911.
Der var meget, der tilsammen pegede på denne del af Vejen Kommune som vigtigt i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom, og som et sted, hvor vi kunne forvente rige fund fra perioden. Det tog ganske vist nogle år, før vi fik det bekræftet, men Sdr. Hygum sogn viste sig uimodsigeligt rig, og dét i en grad, som vi ikke kunne forudse dengang i 2013. I sommeren 2016 kunne vi offentliggøre Danmarks største guldskat fra vikingetiden (Skalk 2016:5). Seks guldarmringe og endnu én af sølv var blevet fundet af de tre dygtige amatørarkæologer i Team Rainbow Power, som havde brugt foråret og sommeren på at detektorafsøge den helt rigtige mark nær den lille landsby Fæsted, som skatten nu er opkaldt efter.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2017:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





