Eva og ovnen

1995 fik Viborg Stiftsmuseum lejlighed til at foretage udgravninger ved og i det gamle Svaneapotek. I baggården, hvor nye bygninger ønskedes opført, håbede vi at finde tykke kulturlag fra både middelalder og nyere tid. Det kvarte årtusinde, hvor der havde været apotek, burde have sat sig spor. En række søgegrøfter blev udlagt, men resultatet skuffede. Efter en enkelt dags arbejde kunne den udendørs virksomhed indstilles; det ganske vist metertykke muldlag indeholdt intet af særlig interesse. Et spor af apotekerdriften blev dog påvist ved amtets miljøundersøgelse; en massiv kviksølvforurening.

Resten af undersøgelsen kunne foregå under tag. Udgravningen i kælderen gjorde det klart, at der tidligere har været direkte adgang fra torvet gennem mindst to døre; kælderrummet har vel været indrettet med boder for håndværkere eller handlende. Apotekets nærhed viste sig gennem et primitivt dræn, en rende gravet i gulvet langs med væggene og fyldt med ituslåede beholdere af glas, fajance og lignende, åbenbart affald fra mange små uheld under omgangen med piller og salver. Det var imidlertid ikke her, men ved en af kældernedgangene, vi gjorde det omtalte fornemme fund; en grålig, flad sten anbragt som tærskel i en nu tilmuret døråbning. Som den lå der i sit naturlige leje, bedømte vi materialet til at være klæbersten, men det harmonerede ikke rigtig med dateringen af kælderen til ca 1550; genstande af klæbersten plejer at være fra vikingetiden. Som udgravningen skred frem, blev det muligt at få en hånd ind under stenen og føle på den nedadvendende side; den virkede reliefhugget. Et spejl blev skubbet ind, og med lidt god vilje kunne vi se en mandsperson med en stor næse og et sværd eller scepter i hånden. Stenen blev taget ud 22. december som et særligt bidrag til julestemningen. Materialet var ganske rigtigt klæbersten, men den afbildede person var ingen mand, men biblens Eva siddende med sin håndten. Scenen er velkendt i datidens billedverden.

Stenpladen er 58 cm høj og 10 cm tyk. Den oprindelige bredde kan ikke måles, for stykket er knækket på langs, og ca en tredjedel mangler, men fortsætter vi buen, som danner billedfeltet, får vi et breddemål omkring 40 cm. Motivet er udført i højt relief, og skønt kvindens ansigtstræk umiddelbart synes noget plumpe, må man anerkende den håndværksmæssige udførelse, der er særdeles fin og detaljeret. Inden for den buede ramme ses Eva siddende på en brændeknude eller huggeblok. I venstre hånd holder hun håndten og opstander, mens hun med højre løfter op i kjolen, så man lige aner sko og strømper. På den måde kan varmen fra en ildpotte på gulvet foran hende stige op og lune benene. Dragten ses tydeligt, den består af en underkjole med tætsluttende ærmer og en ærmeløs overkjole. Forneden på overkjolen og i ærmegabet er en bred kant med svage riller – måske en bræmme af skind. Om livet har hun et bælte, til hvilket er knappet en pung. Hun bærer den gifte kvindes hovedlin, som hænger løst ned over skuldrene. (Fig. 3)