Et vindue til datiden

Af lektor Rainer Atzbach

Aarhus Universitets og Moesgaard Museums udgravning ved den forsvundne herregård Højby, syd for landsbyen Gosmer i Østjylland, bragte et lille stykke blyindfattet vinduesglas for dagen. Det fortæller om velstand på herregården, der eksisterede i 1300-1600-tallet. Det er nemlig et stykke importeret glas fra 1500-tallet. Dengang producerede tyske og bømiske glashytter store mængder tafelglas (dvs. pladeglas), som også fandt vej til Danmark. Her blev de klippet til passende ruder, som vha. blysprosser blev samlet til et større vindue. Nutidens ord ”rude” stammer altså fra udformningen på disse små glasstykker i renæssancen.

Billede

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 2025:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.