Et hus af rav

Undertiden er der dog hjælp at hente. Hvis huset er brændt, kan rester af lerklinede vægge eller forkullet tagværk ligge tilbage, og hvor bunden er fugtig, kan de jordgravede husdele være bevaret. Værdifulde oplysninger kan hentes ad den vej, og dertil kommer endnu en kilde: de få og stærkt forenklede billeder, der eksisterer af oldtidshuse.

Ved udgravning sidste sommer af en bronzealderhøj i Sejstrup nær Ribe fandtes et hus med både vægge og tag, men det er af rav og ikke større, end at det kan være i en tændstikæske. Det har sammen med et lerkar ledsaget en afdød på den sidste rejse en gang i tidlig bronzealder, altså for omkring 3500 år siden. Det var egekisternes tid, og graven her indeholdt da også en sådan, selv om den var reduceret til et lag formuldet træ i det stenleje, der i sin tid har understøttet den. Af den afdøde selv var der slet ingen spor, men da traditionen på den tid foreskrev begravelse med hovedet i vest, kan vi med nogenlunde sikkerhed fastslå, at ravhuset har ligget i området mellem ligets bryst og talje.

Ravhuset er 3 cm langt og 1 cm bredt med rette gavle, let buede langsider og afrundede hjørner. Den skarpe tagryg er jævnt rundet efter længden og tagfladerne tilsvarende buede. Modellen svarer ikke helt til de gængse forestillinger om, hvordan bronzealderens huse så ud – vi tænker os dem mere i stil med vor egen tids bondehuse, med rette vægge og lige tagryg. Tværs gennem huset, fra langvæg til langvæg, er boret et ganske fint hul, en kanal, hvis mundinger, der ligger lidt forsænkede, måske skal markere døre. Ved den ene gavl er der også et hul.

Vender vi ravhuset om, ja så er vi på hjemmebane. I bunden ses nemlig fint indborede gruber i et mønster, der svarer ret nøje til det velkendte, som viser sig i jorden, når vi udgraver en hustomt (Fig. 2). Langs hver langside er der syv huller i næsten lige forløb; til hvert hul i den ene række svarer et i den anden. Skulle det virkelig være en markering af husets stolpesætning? Man fristes til at tro det.