Et hoved kortere

Vi vidste fra tidligere undersøgelser, at der har ligget en vikingeboplads her på stedet, og det var dens sydlige udkant, vi denne gang fik forbindelse med. Der fandtes rester af et lerklinet hus samt mange gruber af uvis bestemmelse. Om det daglige arbejde vidnede en tenvægt fundet i en af gruberne, mens en lille sølvbarre og et usædvanligt bronzespænde prydet med en ansigtsmaske fortæller om de mere lystbetonede sider af vikingernes kultur. Vigtige var to arabiske sølvmønter slået i henholdsvis Balkh og Herat (byer i det nuværende Afghanistan) – den ene i året 194 efter arabisk tidsregning, hvilket svarer til 808-9 efter vor, den anden tolv år senere. Vikingerne havde vidtspændende forbindelser. Ikke alene har de selv færdedes i fjerne østlige egne, men vi ved, at arabiske købmænd lejlighedsvis fandt vej herop. Mønterne har dog uden tvivl været længe i omløb, så nogen umiddelbar datering af pladsen giver de ikke.

Flere af gruberne lå nær åen og må i oldtiden have stået vandfyldte. I dette fugtige område ragede toppen af en stor sten op over jordoverfladen. (Fig. 1) Da den blev fjernet, dukkede til vor overraskelse to skeletter op – ikke direkte under den, men tæt ved siden af – og det mærkelige var, at begge havde kraniet på unaturlig plads, nemlig mellem benene. (Fig. 2) Der var med andre ord tale om to halshuggede.