Et hoved kortere

Fra Tissø i Vestsjælland stammer en række spændende oldsager, som dels er fisket op af selve søen, dels fundet på de omliggende marker. Blandt de sidste har især én tiltrukket sig opmærksomhed, den kæmpestore guldhalsring fra vikingetiden, som dukkede op for fire år siden (se Skalk 1977:3), og som allerede har glimret på udstillinger vidt om i verden. Sommeren 1979 blev der igen foretaget undersøgelser på stedet, nemlig i forbindelse med en vejregulering over Halleby å. Guld fandt vi ikke denne gang, men andre sjældne sager og dernæst noget af en helt anden art, som belyser en næsten ukendt side af vikingetiden. I undersøgelsen deltog også Per Poulsen og Lisbeth Pedersen; de to har således et medansvar for denne artikel.

Af Pia Bennike og Jørgen Christoffersen

Billede

Vi vidste fra tidligere undersøgelser, at der har ligget en vikingeboplads her på stedet, og det var dens sydlige udkant, vi denne gang fik forbindelse med. Der fandtes rester af et lerklinet hus samt mange gruber af uvis bestemmelse. Om det daglige arbejde vidnede en tenvægt fundet i en af gruberne, mens en lille sølvbarre og et usædvanligt bronzespænde prydet med en ansigtsmaske fortæller om de mere lystbetonede sider af vikingernes kultur. Vigtige var to arabiske sølvmønter slået i henholdsvis Balkh og Herat (byer i det nuværende Afghanistan) – den ene i året 194 efter arabisk tidsregning, hvilket svarer til 808-9 efter vor, den anden tolv år senere. Vikingerne havde vidtspændende forbindelser. Ikke alene har de selv færdedes i fjerne østlige egne, men vi ved, at arabiske købmænd lejlighedsvis fandt vej herop. Mønterne har dog uden tvivl været længe i omløb, så nogen umiddelbar datering af pladsen giver de ikke.

Flere af gruberne lå nær åen og må i oldtiden have stået vandfyldte. I dette fugtige område ragede toppen af en stor sten op over jordoverfladen. (Fig. 1) Da den blev fjernet, dukkede til vor overraskelse to skeletter op – ikke direkte under den, men tæt ved siden af – og det mærkelige var, at begge havde kraniet på unaturlig plads, nemlig mellem benene. (Fig. 2) Der var med andre ord tale om to halshuggede.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1981:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.