En utilpasset adelskvinde

Torsdag den 19. maj 1580 var en større gruppe mennesker samlet i Musse Kirke på Lolland om et højst usædvanligt ærinde. Selskabet omfattede den lokale sognepræst, alle fire provster fra Lolland, herredsfogeden fra Musse Herred, syv udvalgte lokale bønder, ridefogeden fra Aalholm Slot samt det adelige godsejerpar fra herregården Bramsløkke i Musse Sogn, Mogens Eriksen Mormand og hans frue Margrethe. Alle var de blevet indkaldt af lensmanden Hak Ulfstand på Kong Frederik 2.s vegne for at besvare nogle helt konkrete og sælsomme spørgsmål:

”Først om den grav og ligkiste, som velbyrdig Mauns Ericsens Datter til Bramslycke sagdes at være udi begraven haver nogen tid været opkastet eller opslagen og tilslagen igen, siden den blev der først nedsat. Det andet at granske og forfare, hvad der skulle ligge udi samme kiste, enten karls eller kvindeperson eller hvis andet, der kunne findes udi samme kiste, og om samme kiste fandtes nogensteds blodig. Det tredje at erfare hvo som haver været med og hos samme begravelse hver ved sit navn, og besynderlig [især] hvad for en præst, som hende skulle have begravet og med hvad skik og ceremonier.”

Et par folk med spader tog fat på at grave, og snart kunne kisten lirkes op fra den dybe grav under kirkegulvet.

Der var ingen tegn på, at nogen havde gravet sig ned til kisten efter begravelsen. Kisten var stadig sømmet til, men nu blev låget banket af, og forsamlingen kunne konstatere, at der var noget helt galt. Kisten var tom! Den indeholdt kun 2 bundter langhalm, kalk og jord samt nogle urter af den slags, man plejede at lægge ved lig for duftens skyld. Den chokerede præst, der havde foretaget begravelsen med alle de foreskrevne ceremonier, forsikrede under ed, at han ikke havde haft nogen anelse om, at der ikke var et lig i den kiste, han gav en god, kristen begravelse.