En smuk lille by

Det skyldes først og fremmest, at man besluttede at udskifte alle forsyningsledninger i midtbyen. Hermed fulgte omfattende jordarbejder, hvor stort set alle ældre kulturlag under gaderne fjernedes. Det var kulturhistorisk set uheldigt, men gav på den anden side Horsens Museum mulighed for at gennemføre et projekt, der næppe har set sin lige i dansk byarkæologi. I alt blev der i årene 1991-93 gravet mere end fem kilometer grøfter på kryds og tværs gennem den middelalderlige bydel. Det 1200 kvadratmeter store torv, som blev udgravet totalt, gav helt uventede oplysninger.

Alle grøfter opmåltes, men i øvrigt blev arbejdet tilrettelagt, så museet fik lejlighed til at foretage mindre prøvegravninger forud for ledningsarbejderne, dels for at lokalisere markante anlæg som vold og grav, dels for at få et indtryk af, hvad der kunne ventes ved den egentlige grøftegravning. Det krævede en betydelig indsats fra museets side at overvåge gravemaskiner, løbende at registrere grøfternes profilvægge, lede efter genstande og udtage prøver til naturvidenskabelige undersøgelser. Maskinerne rykkede 10-40 meter frem om dagen, og det arkæologiske arbejde måtte tilrettelægges, så generne for entreprenører, teknikere og byens borgere blev mindst mulige. Det sled på deltagerne, men lønnen vinkede. Så mange af middelalderbyens gader blev berørt, at det skulle være muligt til slut at tegne et sammenhængende billede af stadens udvikling. Vi blev, hvad dette angår, ikke skuffede.

Man har formodet, at Horsens er opstået i vikingetiden, og det endelige bevis lod ikke vente længe på sig; det fremkom østligt i nutidsbyens centrale del i form af seks grubehuse (halvt nedgravede småbygninger), som blev synlige i grøfternes jordvægge. Arbejdsforholdene medførte, at kun et af dem blev nærmere undersøgt, men fundene tillod en datering til anden halvdel af 900- årene. På det tidspunkt har der altså været bebyggelse på stedet. Hvor vidtstrakt, den har været, og hvilken karakter, den har haft, kan naturligvis ikke afgøres på et så spinkelt grundlag. Der kan være tale om en enkeltgård, men også om en større eller mindre landsby. (Fig. 1, fig. 2)