En skrue er løs

På Nationalmuseet står to berømte guldhorn – i folks bevidsthed slet og ret GULDHORNENE – men det er ikke guldhorn, for hornene er af sølv, og det er heller ikke de vidt berømte oldtidshorn fra Gallehus, for de blev stjålet fra Kunstkammeret. Det er kopier af de gamle horn skænket til museet i 1861 af kong Frederik VII. Men de gamle, de ægte horns berømmelse gik i arv til kopierne, den dag i dag flokkes danske skolebørn om de to forgyldte sølvhorn og lytter til lærerens beretning om den unge pige, der en sommerdag for over 300 år siden fandt det første horn, om bonden der hundrede år senere fandt det andet horn, om hornenes tragiske endeligt i tyvens smeltedigel, dengang Oehlenschlæger var en ung og ukendt digter og om hans digt GULDHORNENE. Og en enkelt blandt de ældre elever tænker »Evig bort svandt Helligdommen«, for sådan står der hos Oehlenschlæger.

Af Elise Thorvildsen