En sag om kvalitet

Den lykkelige ejer af arvegods som sølvtøj, et gammelt tinkrus eller en kobberpotte kan være nogenlunde sikker på at finde et stempel, der angiver kvaliteten og måske endda ligefrem fortæller, hvem der var mester for tingen. Men bedstefars stol eller oldemors kommode er i reglen anonym, også selv om det er et udsøgt stykke, snedkeren nok kunne være bekendt at lægge navn til. At stempel og signatur nu mangler, er imidlertid ingen garanti for, at de ikke oprindelig har været der. Møbelsignering var i virkeligheden ret almindelig, men flere af de mærkningsformer, man brugte, var uegnede for træ, og resultaterne er ofte gået tabt. Netop derfor er de værd at eftersøge. En stor sjældenhed, et tohundredårigt, fuldt bevaret møbelstempel i lak - det som er afbildet ovenfor - er for nylig dukket op til eftertanke for dem, der måtte nære overdrevne forestillinger om møbelfabrikanternes beskedenhed. (Fig. 1).

Af Anton Jepsen