En metodes fødsel

Manden, der så det først, var amerikaneren A. E. Douglass. Han var astronom og studerede solpletternes mulige indflydelse på jordklodens vejrlig, men her stødte han på den vanskelighed, at der ikke er foretaget meteorologiske observationer særlig langt tilbage i tiden. Det faldt ham da ind, at træernes årringe i nogen grad må afspejle vejrets vekslen; en ring afsat i et regnfuldt år må være tykkere end én fra et tørkeår. Han sammenlignede ringene i forskellige nyfældede træer og fandt, at deres mønstre uden at være nøjagtigt ens havde betydelig lighed med hinanden og ikke blot, hvis de var vokset op som nære naboer.