
En lerskive med bid i
Nogle arkæologiske fund kommer som en gave fra fortiden, der umiddelbart giver svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål, som vi har. Andre efterlader derimod flere nye spørgsmål end svar, som det er tilfældet med lerskiven, der er omdrejningspunkt her. Men netop de gådefulde fund uden en oplagt forklaring kan pirre arkæologers nysgerrighed mere end noget andet.
Af Søren Anker Sørensen

I forbindelse med de omfattende udgravninger forud for etableringen af en tunnel mellem Lolland og Femern i Tyskland (Skalk 2020:1) blev der fundet et fragment af en lerskive; 13,5 cm langt, 6,2 cm på bredeste sted og 1,5 cm tykt. Ikke som sådan et opsigtsvækkende fund, da lerskiver er en velkendt del af Tragtbægerkulturens keramikinventar (ca. 3900-2800 f.Kr.). Det særlige ved dette stykke er, at det langs kanten er dekoreret med halvbueformede mønstre, som ved nøjere granskning viste sig at være tandaftryk.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)
Udgave: Skalk 2020:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





