En heldig kuglepotte

Danmark er (stadig) et landbrugsland, og sådan har det været siden bondestenalderens begyndelse. Forarbejdningen af jorden er med tiden blevet mere og mere intensiv, og maskineriet er blevet stadig tungere. Den intensive dyrkning slider i bogstavelig forstand på de mange fortidsminder, som ligger skjult under mulden. Ved udgravninger af middelalderens landbebyggelse er mørke aftegninger i undergrunden, sporene efter jordgravet hustømmer, ofte det eneste overlevende vidnesbyrd om bebyggelse. Dog findes der lyspunkter, hvor genstande har undsluppet dyrkningsredskaberne og giver os et indblik i datidens hverdag.

Af Anders Hartvig

Billede

I forbindelse med etablering af en ny vej, parallelt og lige øst for den nuværende Hærvej, foretog Arkæologi Haderslev i vinteren 2014 en udgravning nær gården Petersborg. Umiddelbart nord for lå engang Urnehoved ting, det sønderjyske landsting, hvor konger blev hyldet. Ved udgravningen påvistes spor efter en større landsby fra ældre middel­alder, dvs. 11-1200-årene. Landsbyen kunne følges i to faser.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2015:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.